“En have uden floks er en fejltagelse”

Karl Foerster (1874 -1970)

Pude- og lyngfloks

 
De
runde former og de store øjne skulle være det, der bevirker, at vi ikke kan stå for kattekillinger og hundehvalpe. Jeg tror, det er  de samme mekanismer, der gør at vi drages af de nuttede stenbedsplanter. De runde tuer hos pudefloks, Phlox douglasii, med de alt for store blomster, der “kikker” op på os gør, at vi bare må have dem! Heldigvis fylder de jo ikke så meget, så der er plads til mange pudefloks i stenbedet eller i forgrunden af et bed. I det sidste tilfælde må man sørge for, at naboplanterne ikke løber de små floks over ende, ligesom man må skaffe dem et godt dræn i jorden.
En anden helt lav, tæppedannende floks er P. subulata, der på dansk hedder lyngfloks. Den har samme vækstkrav som pudefloksen.

Herunder er vist eksempler på de nævnte to slags floks til stenbedet. Der findes flere floks-arter, der kan lide at gro her, men de nævnte er de almindeligste.

Når pudefloksene og lyngfloksene står helt dækket med blomster i min have, ja så synes jeg, at det er forår for fulde gardiner!


Klik på et billede for at se det i større format. Kan du ikke se billederne, så prøv at åbne siden i Firefox eller Chrome.