FOREDRAG

G. ‘Red Admiral’

P. paniculata ‘Schneerausch’

 

  Jeg holder gerne foredrag om storkenæb og floks eller om begge på én aften.

                                                     OM FOREDRAGENE:



En aften med storkenæb:

”Er du i tvivl? – så plant en storkenæb,” sagde den engelske havebogsforfatter Margery Fish. Det er et godt råd, for alle kan dyrke storkenæb, og der er storkenæb til ethvert sted i haven. I foredraget hører vi om storkenæb til sol, til skygge, til fugtige såvel som til tørre steder, ligesom vi kikker på de små nuttede til stenbedet.

Vi ser på, hvordan man får flere storkenæb. Så langt de fleste er lette at opformere, i sig selv gevaldigt opmuntrende.

Bestøvning, hybrider, frø og de nye sorter, er også med i programmet. Endelig tager vi til Wisley, Det Kongelige Engelske Haveselskabs berømte have, til ”Trial of Hardy Geraniums”, den store afprøvning af storkenæb, som foregik 2002 - 2006”.


Floks og nye storkenæb:

Vi besøger flokshaver i England og Tyskland, bl.a. Karl Foersters have i Potsdam, og vi møder tyske og hollandske floksforædlere. Karl Foerster, der har givet os så mange gode høstfloks, udtalte de berømte ord: “ En have uden floks er ikke blot en fejltagelse, men en synd mod sommeren”! Der er floks til ethvert sted i haven, og vi ser på dem til sol såvel som på dem til skygge. Floks og deres bestøvere, sommerfuglene, hører vi om, ligesom opformering, dyrkning og pasning af floks naturligvis også er med i aftenens program.

Efter kaffen er det storkenæb med fokus på nye sorter, der er kommet efter, at bogen om storkenæb udkom. Vi besøger Det Kongelige Engelske Haveselskabs have, Wisley, hvor den store afprøvning af storkenæb fandt sted 2002-2006. Vi ser også på navngivningen af storkenæb, som den internationale registrator, David Victor, styrer. ”Er du i tvivl? – så plant en storkenæb,” sagde den engelske havebogsforfatter Margery Fish. Det er et godt råd, for alle kan dyrke storkenæb, og der er storkenæb til ethvert sted i haven. I foredraget hører vi om storkenæb til sol, til skygge, til fugtige såvel som til tørre steder, ligesom vi kikker på de små nuttede til stenbedet.

En aften om floks:

Der er staudefloks til ethvert sted i haven, såvel til sol som til skygge og stenbed, og der findes en mængde sorter af enårige til buketter eller til dyrkning i krukker. Vi ser på de forskellige slags, deres pasning og opformering. Man kan have blomstrende floks fra det tidlige forår til langt ud på efteråret.


Hos slægten floks er der, trods de 67 arter, den huser, kun ganske få hybrider (krydsninger af arter), modsat hos fx storkenæb. Hvorfor det er sådan, kikker vi på, når vi går i dybden med slægten. Vi hører om sommerfugle og floks og floksenes dufte.

Vi besøger flokshaver i England, tager til Karl Foersters berømte have i Potsdam ved Berlin og besøger Peter zur Linden i Nordtyskland. Endelig skal vi til Holland, til planteskolemanden Coen Jansen i Dalfsen og til den ledende floksforædler af i dag, Jan Verschoor, i Haarlem. Han har givet os verdens første gule staudefloks.



Praktiske oplysninger:

Der udleveres en planteliste før foredraget. Det er en liste over de planter, jeg viser, så man kan krydse af, hvis der er nogle, man bare må have fat i! I forbindelse med foredraget vil der være mulighed for at købe mine bøger. Der vil være “markedstilbud” på såvel storkenæbbogen som på floksbogen. Min mand Lars tager sine engelske sorte planteskilte med - dem vil der ligeledes være tilbud på, se www.planteskilte.com


Er din forening interesseret i et foredrag, så send mig en mail birgitte@birgittehustedbendtsen.dk eller ring  2711 3821



Foredrag 2017:


Birkerød, Præstegårdens Havekreds, jubilæumsarragement:

Torsdag den 23. marts kl. 19.00: Floks og nye storkenæb

Biblioteket Stationsvej 38, 3460 Birkerød og foredraget er i Den Store Sal.


Dansk Fuchsia Selskab, jubilæumsarrangement

Lørdag 29. April kl.14.00?: Storkenæb

Fjelsted Skov Kro, Fyn.


Hjørring Havekreds

4. Oktober kl. 19.00: Floks og nye storkenæb

(Sted  følger)